Det blev egentlig trigget af at jeg så en dokumentar “Fat, Sick and Nearly dead“, der handler om Joe Cross, en Australier, der beslutter sig for at leve af juice i 60 dage. Han var nået op på 140 kg og nu skulle det være nok, så han tog til USA for ikke blive distraheret af dagligdagen derhjemme. Efter 60 dage havde han tabt 37 kg! Men udover det, så følte han sig mere energisk, sundere og havde i det hele taget bare en bedre livskvalitet.
Det måtte jeg hellere prøve, måske knap så drastisk, men det gav jo også anledning til at købe endnu en køkkenmaskine 🙂 Så lige igennem hele undersøgelsesfasen, hvilken maskine skulle det nu være. Joe Cross brugte en slow juicer, som presser mange flere vitaminer, antioxidanter, osv. ud af frugter og grønsager. Jeg var dog en smule betænkelig ved rengøring og forberedelse af frugt og grønt, så jeg kom hurtig i retningen af at det skulle være en blender istedet. Efter lidt research fandt jeg hurtigt ud af at der er et hav af forskellige blendere, men faktisk kun to “rigtige” blendere, alt andet er bare forberedelse til disse to Vitamix og Blendtec.
Hvis man læser og ser forskellige reviews, er de fleste faktisk enige om at de to mærker er lige gode. Men der er lidt forskellige parametre, som mere er i forhold til personlige præferencer.
Vælg Vitamix hvis du:
- Selv vil bestemme hastighed og hvor lang tid der skal blendes
- Gerne vil have en blender der føles mere solid og et renere design
- Gerne vil have en mindre støjende blender
Vælg Blendtec hvis du:
- Gerne vil have en mere automatisk blender
- Gerne vil have nem rengøring
Du kan selv læse nogle af de forskellige reviews:
The Most Comprehensive Blendtec Vs Vitamix Review
Vitamix vs. BlendTec vs. Breville: Who Makes the Best High End Blender?
Mit valg faldt på en BlendTec og man skal være opmærksom på at de praktisk talt kun har en model der kan bruges i Danmark (BlendTec HP3A). De andre er 110 V og kan ikke bruges (heller ikke med en konverter, den får ikke samme kraft). Så nu er det bare at vente til den kommer med posten.
Jeg glæder mig til min første grønne smoothie 🙂